En stor tak til min udvidet familie

Jeg vil først lige advare og beklage! Der er en risiko for at dette blivet et rimelig langt indlæg. Hermed informeret. God læselyst!

De sidste 12 måneder har jeg brugt i det danske forsvar. Det har været… specielt. Der har været opture, men bestemt også nedture. Det har været pissehårdt, vi har været presset både i felten og i staldene. Vi har råbt og skreget og været på grænsen til at smide en opsigelse. Alligevel har beslutningen om at blive været den bedste jeg nogensinde har taget. Min tid i forsvaret er uden tvivl en af de bedste ting jeg nogensinde har gjort for mig selv, for min personlige udvikling. Jeg troede jeg blev voksen da jeg pakkede det hele sammen og flyttede til Malaysia. Pludselig var jeg selvstændig og kunne klare mig selv! Så startede jeg ved HESK og indså hvor langt fra jeg egentlig var. Det er jeg sikkert stadig, men eskadronen har hjulpet mig godt på vej.

Gardehusarregimentets Hesteskadron er et helt specielt sted, og man kan på ingen måde forklare hvordan det er at være en del af det arrangement. Det skal opleves! Alligevel vil jeg vise lidt stemningsbilleder fra min tid i forsvaret – den bedste tid! Enjoy:

En stor tak skal også gå til min søde 1’er hest, den altid dejlige stamhest nr. 46, Komet. Han har båret mig igennem mange ting og selvom vi har haft lidt kampe så er han en fantastisk dejlig herre! Ikke meget andet end livgarden kunne hyre ham ud af den.

STUE 109!!!! 

En speciel STOR tak skal gå til de skønne damer fra stue 109! Vi har dæleme haft det sjovt og grint til det gjorde ondt. Man kunne komme tilbage til kasernen en søndag aften og netop lige afsluttet den værste weekend, men ved mødet med disse damer var det hele glemt og humøret var igen i top. Love you ladies!

Men når alt kommer til alt, så er alle de kedelige stunder glemt og alle vores gode minder er det eneste jeg sidder tilbage med!

Siden den 3 august 2015 har jeg sammen med 35 andre mennesker fået umanerligt mange trælse og nogengange også ligegyldige kommandoer og ordre. Men uanset hvor træls tilværelsen har været og hvor ærgerlige nogle dage har været, så modtog vi fredag den 15/7-2016 den værste af dem alle. Klokken 1200 gik eskadronchefen i ret og meldte “Giv agt, 1.del til civil, træd af”. Det var tæt på noget der kunne minde meget om sorgernes dag. Det var ganske vist helt utroligt dejligt at tænke på den lange ferie der ventede lige om hjørnet. Men tanken om denne blev skubbet lidt i baggrunden når tankerne faldt på at det nu var slut. Vi boede ikke længere sammen. Det var ikke længere muligt bare lige at smutte ind på stuen ved siden af. Der var nu ikke flere tirsdags- og torsdagsfester. Ikke flere byture eller øl i messen. Ikke flere skarpe opgaver eller ture i gallauniform. Min familie er nu udvidet med 40 mand, med alt fra den røv irriterende lillebror til en “mor” med lidt for store overarme og lidt for meget temperament. Men uanset hvor træls de allesammen har været, så betyder de allesammen noget helt specielt!

En stor tak skal lyde fra Husar Grønland/Julianehåb – for alle de mange gode stunder og ikke mindst de mange uforglemmelige grin!

Out..

//Ea

Én gang husar, ALTID husar!