The flight

Af hjertet tak!

IMG_4305

Så kom dagen og jeg må nok krybe til korset og indrømme at jeg glæder mig. Det var det der skulle til, det skulle blive aktuelt. Jeg har hele tiden glædet mig til at skulle se min familie og venner igen, men nu glæder jeg mig egentlig også til at komme hjem og se det hele igen. Se hjemmet igen, gå en tur igennem byen, sidde på en cafe og drikke kaffe, gå en tur i skoven! Det bliver nu slet ikke så slemt at komme hjem igen. Det betyder dog ikke at det ikke bliver hårdt at forlade Malaysia. Jeg skal flyve fra Kuala Lumpur om 12 timer og jeg har allerede nu en kæmpe knude i maven. Det bliver forfærdeligt. Jeg har så mange gode minder her. Jeg har boet sammen med denne skønne familie i 8 måneder og det har været fantastisk. Jeg har haft de bedste 8 måneder i mit liv (sammenhængende i hvert fald), uden sammenligning. Det er et utroligt velskrevet kapitel i mit liv – et kapitel der desværre er ved at være slut. Om lidt over et døgn sætter jeg mit allersidste punktum. Det er heldigvis ikke helt slut endnu. Jeg planlægger allerde min tur herud igen om et års tid, og jeg glæder mig allerede. Det blive bare ikke det samme – jeg kommer aldrig ind på livet af de her menneske på samme måde som i disse måneder. Men jeg er evigt og utroligt taknemmelig for at jeg har fået lov til det, at jeg er kommet hertil og at jeg er blevet en del af “familien”. Det er venskaber for livet!

For en uge siden sendte min værts “far”, et billede til mig af hele familien på en restaurant med teksten “gode minder fra en tid i dit liv med din malaysiske familie”. Og da jeg sagde tak for billedet ramte det lige i hjertet da han sagde: “Ea husk at du altid vil have din malaysiske familie hernede!”. Det betød virkelig meget at høre det. Den trak tårer… 

11160346_10205380436183142_1897434909_n

 

 

11129985_10205304992257091_1979189369_n

11128316_10205304996057186_175750493_n

11106255_10205305026937958_2002353910_n

Malaysia har været et kulturchok uden lige. Ikke nok med at jeg flyttede fra lille kedelige Danmark til et land med tre så forskellige kulturer. Nej jeg har også oplevet alt fra australsk humor, braziliansk dans til skotsk festsjæl. (Ja det er en meget international familie) – Det har fanme været en oplevelse. En uforglemmelig rejse.

Det bliver okay at komme hjem og holde lidt ferie, slappe lidt af og indhente noget af det som jeg har misset de sidste 8 måneder. Men jeg er ikke færdig! Jeg skal ud og rejse. Jeg skal jorden rundt – flere gange. Jeg skal leve med de lokale og opleve deres hverdag. Jeg skal lærer nye sprog. Jeg skal udvikle min kulturforståelse. Jeg skal tage billeder. Jeg skal have nye kendskaber. Nye bekendtskaber . Nye kontakter. Jeg skal rejse let, men meget. Jeg sender al min taknemmelighed til Malaysia, et kæmpe tak til familien, til vennerne, til Kuala Lumpur og til landet. Malaysia har ikke alene ændret og udviklet mig, men også åbnet mine øjne for en anden verden og givet mig blod på tanden til at søge nye og anderledes veje. Af hjertet tak!!

IMG_4285

IMG_4266

IMG_0031

IMG_3953

“At rejse er at leve”

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The flight