Det der militær...

Be careful what you wish for

Der sidder et eller andet der virkelig formår at finde en anden betydning af folks ønsker. Et eller andet virkelig bittert og indebrændt!

Det er onsdag, og min deling er den eneste der ikke er gået på juleferie. Vi har fri klokken 19 den 23. december – alene det kunne ødelægge dagen. Oveni det skulle vi også muge 4 stalde, cirka 55 bokse. Alene tanken om det gjorde det svært for mig at stå op den morgen. Men jeg fatter modet og tænker at der er en chance for at der sker et eller andet så jeg ikke skal tømme adskillige bokse. Jeg må indrømme at det jeg havde i tankerne var noget i retningen af: jeg skulle ride ekstra heste eller på en anden måde arbejde med hestene i stedet for. Historien blev en lidt anden.

Jeg skal ride en helt ny hest, som jeg kun har hørt godt om så det glæder jeg mig til. Vi kommer i gang og det starter rigtig godt ud. Indtil vi begynder at trave. Pludselig får han øje på den blå skovl der har stået i hjørnet alle dage. Men lige i det øjeblik var han overbevist om at den skovl ville ham et eller andet ondt. Han vender 180 og jeg mister min ene stigebøjle, de første 100 meter fungere det egentlig fint indtil han rammer barrieren og også bliver bange for den. Et meget pludseligt hop til siden kommer til livs og før jeg ved af det rammer jeg barrieren efterfulgt af et meget tungt fald på ridehusbunden.

Mit brændende ønske om ikke at komme til at muge, blev opfyldt. I stedet brugte jeg dagen på skadestuen iklædt en halvskrave – muligvis det mest ubehagelige der er opfundet – og en juleaften med hold i nakken og smerter lænd og ryg! Når alt kommer til alt, så ville jeg nok hellere have muget lidt bokse. Så ja.. Be careful what you wish for!

//Ea

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der militær...